brands

Nyd Cigaren

Nyd Cigaren. Alt om cigarer, opbevaring og håndtering
Der er desværre ingen produkter tilknyttet denne varegruppe.

Nyd cigaren

At nyde en cigar er ikke at ryge i traditionel forstand – det er en del af en gastronomisk

oplevelse! Cigarens mystik ligger ikke i ritualer og hemmelige kneb. Der findes et par klare og

relativt enkle grundregler, som man bør følge for at cigarnydelsen i sandhed bliver lige præcis

det: En nydelse.

Korrekt opbevaring

Cigaren skal opbevares i det rigtige miljø hvad angår luftfugtighed og temperatur. Det rigtige

miljø er en fugtighed på ca. 70 % og en temperatur mellem 18-22 grader C.

Cigarens fugtighed kan sidestilles med vinens serveringstemperatur, en faktor som i allerhøjeste

grad påvirker smagen. For så vidt angår temperatur, så har vi normalt en passende

temperatur i vores boliger til cigaropbevaring, forudsat at cigarerne ikke opbevares i et vindue

eller tæt på en radiator eller anden varmekilde. Derimod er luftfugtigheden et større problem,

og der er kun én mulighed for at opbevare cigarer i hjemmet: De skal ligge i en humidor.

Humidoren er den eneste mulighed for at kunne opbevare vores cigarer under ideelle forhold

på alle årstider og i længere tid.

Hvordan ved man, at cigaren er i perfekt stand og hvordan ved man, at det er tid at fylde

vand på fugteren i humidoren? En cigar i perfekt stand har (svikt) og spændstighed, når man

trykker på den; den føles blød uden at være svampet. Husk aldrig at rulle eller trykke hårdt

på cigaren, især ikke spidsen på den. For selv om cigaren er i perfekt stand, så er den sårbar

og kan ødelægges eller skades. Når det er tid at fylde fugterne begynder cigarerne at føles en

smule sprøde, uden at opfattes som udtørrede. De store producenter anbefaler normalt, at

fugterne fyldes en gang om måneden, men der er flere faktorer, som kan spille ind: Hvilken

årstid er det? Det kan være ekstremt tørt om vinteren. Hvor mange cigarer er der i humidoren

og hvilken stand var cigarerne i, da de blev lagt i humidoren? Mange humidorer er udstyret

med et hygrometer, som angiver fugtigheden – stol ikke på disse. Det bedste og garanteret

sikreste hygrometer sidder i fingrene: Lær, hvordan en cigar skal føles i perfekt stand og stol

på dig selv.

Cigarer kan opbevares i ubegrænset tid i en humidor og mange cigarer af høj klasse kræver en

vis lagringstid for at komme til sin ret, og de kan fortsætte med at udvikle sig i mange år.

Cigarerne kan gennemgå efter-fermentering under lagring, som kan give ”cigarblomster”.

Det er en helt naturlig proces for cigaren og viser sig som små gråhvide pletter på cigarens

yderside, og de kan let børstes af. ”Cigarblomster” skal ikke forveksles med mug. Mug opstår

ved lang lagring uden ventilation og ved alt for høj fugtighed. Mug kan kendes både på duft og

farve, og ødelægger cigaren fuldstændigt - der er ingen vej udenom: Cigaren er lige til at

kassere.

Klip rigtigt

En cigar skal klippes for at kunne ryges. Det er cigarens anatomi, der bestemmer klipningen.

Cigaren består af tre dele: Indlæg, omblad og dæksblad. Indlægget udgør kernen af cigaren

og det er her hoveddelen af blandingen i cigaren ligger. Omkring indlægget rulles et omblad og

dette halvfabrikata kaldes for viklingen. Til slut rulles dæksbladet om cigaren og giver cigaren

sit endelige udseende. Dæksbladet lukkes og fæstnes i spidsen på cigaren, og derfor skal en

cigar klippes. I en håndrullet cigar er såkaldt long filler, som er et bundt hele blade fra nøje

udvalgte tobakssorter. De bliver omhyggeligt samlet og udvalgt til at udgøre indlægget i

cigaren. Disse cigarer skal have en ordentlig åbning, næsten så stor som cigarens diameter.

Den klassiske cigarsaks er ganske udmærket eller selv en så kaldt Double Cutter, en guillotine,

som skærer fra begge sider. Den klassiske enkelte guillotine fungerer rimeligt og er så langt at

foretrække frem for barberblade, knive, tænder og lignende. En ny opfindelse blev introduceret

af Davidoff for godt 10 år siden, den såkaldte Round Cutter. En klipper med runde knivsblade i

forskellige dimensioner til forskellige faconer, som skærer et elegant hul i cigarens spids i

passende størrelse uden at rundingen på spidsen forsvinder.

Tænd rigtigt

En flamme uden lugt og smag er nødvendig til at tænde cigaren. Brug derfor cigartændstikker,

gastænder eller cedertræspinde. Cigaren skal tændes langsomt og omhyggeligt. Tænd ved

langsomt at dreje cigaren med tændfladen over flammen i en 45 graders vinkel. Cigaren skal

ikke tændes direkte af flammen, men holdes lidt over, så den tændes af varmen fra flammen.

Når man drejer cigaren, får man en klar blå flamme omkring tændfladen. Når tændfladen gløder

jævnt omkring hele cigaren kan første sug tages. Hvis cigaren går ud mens du nyder den,

så tænd igen på samme måde og fortsæt nydelsen. Lad aldrig en cigar gå ud halvvejs for at

gemme den til senere: Den kommer aldrig til smage ligeså godt igen.

Nyd den rigtigt

Cigarrøg skal ikke indhaleres. Sug langsomt på cigaren og lad røgen fylde munden. Lad den

rulle rundt i mundhulen inden du langsomt blæse den ud igen. Oplev alle nuancer i smag og

duft, fornem eftersmagen og bemærk de smukke røgformationer som stiger til vejrs. Opdag

karaktererne i tobakken såsom læder, ceder, kanel, kaffe, citrus og hvad du selv kan finde.

Cigaren er en kompleks nydelse, som ændrer sig over den tid, det tager at nyde cigaren. Den

almene duft og den rolige atmosfære skænker cigarentusiasten en tilfredsstillelse, som er svær

at forklare for de uindviede. Men når man har fundet cigarens sjæl, forstår man, hvorfor vi

har været fascineret af den siden Columbus-tiden for 500 år siden. Cigaren kan virkelig være

balsam for sjælen.

Man skal ikke aske i tide og utide, men sætte sig roligt tilbagelænet og lade asken bygge sig

op. Nyd den smukke marmorering, som opstår på velgjorte og førsteklasses cigarer. Dog skal

du forsigtig brække asken af i askebægret inden den falder i skødet eller på dugen, typisk når

den er et par centimeter lang.

Når cigaren er røget færdig, så læg den roligt i askebægret og lad den slukke af sig selv. Den

bør dø en værdig død.

Dankort Diners JBC Maestro Visa MasterCard Mobilepay

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven