HÅNDRULLEDE CIGARER

Den 1. april 2021 trådte den nye Tobakslov i kraft og det er derfor ikke længere lovligt at vise billeder af tobaksvarer. Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål til vores produkter? Vi er altid behjælpelige på mail vin@piber.dk eller telefon +45 64 41 11 63.

Håndrullede cigarer er ikke rygning i traditionel forstand, men snarere en gastronomisk oplevelse. Her på siden finder du vores nøje udvalgte sortiment af håndrullede cigarer, bl.a. fra Honduras og Cuba.
 


Håndrullede cigarer køber du hos Piber

Hos Piber finder du et bredt, men nøje udvalg af håndrullede cigarer, hvor du altid kan være sikker på, at kvaliteten er i top. Alle vores håndrullede cigarer er håndplukkede af fagfolk, der er eksperter på området og jævnligt videreuddanner sig, så den nyeste og bedste viden altid er dugfrisk.

Blandt vores sortiment af håndrullede cigarer finder du bl.a. Don Tomâs cigarer og Macanudo cigarer. Se også vores store udvalg af andre cigarer, hvor du bl.a. støder på Candlelight og La Paz.

Don Tomâs

Når du har en Don Tomâs i hånden, vil du opleve en elegant håndrullet cigar, hvor høj kvalitet og konkurrencedygtige priser har banet vejen for mærket. Don Tomâs har nemlig ry for at være et af verdens bedste brands indenfor premium cigarer.
Siden 1970 har Don Tomâs fremstillet håndrullede cigarer efter gamle traditioner i Danli, Honduras, hvor de bruger modnet tobak fra Mellemamerika, der bidrager til en raffineret sammensætning, hvor du mødes af en fyldig smag og en let krydret duft.

De håndrullede cigarer fra Don Tomâs byder ofte på en karakteristisk honduransk eftersmag af peber. Desuden er de altid rullet til perfektion og brænder meget jævnt.

Macanudo

De håndrullede cigarer fra cubanske Macanudo har en lang historie, der går helt tilbage til 1868, hvor de faktisk startede med at være et frontmark af det cubanske mærke Punch. Senere blev Macanudo et selvstændigt cigar brand, da det blev introduceret til Amerika i 1971, hvorefter det blev yderst populært, grundet den høje kvalitet og karakteristiske smag.

Det bør du vide om håndrullede cigarer

Når du står med en håndrullet cigar i hånden, vil den bestå af tre dele: et indlæg, et omblad og et et dæksblad. De er også kendt som “filler”, “binder” og “wrapper”.

Indlægget (filler) er det, der udgør selve kernen af cigaren og det er altså her hvor hovedbestanddelen af blandingen ligger. Indlægget består af mindst to, men ofte fire, forskellige typer tobak, der er med til at give hver type cigar deres specifikke smagsindtryk. Rundt om indlægget rulles et omblad (binder), hvilket holder sammen på cigarens kerne og giver den styrke. Til sidst bliver dæksbladet (wrapper) rullet om cigaren. Det er oftest dette blad, der er det dyreste og fineste. Dæksbladet får den håndrullede cigar til at se pæn, indbydende og ensartet ud, men den tilfører også smag og bidrager altså markant til det samlede smagsindtryk. Hvis en cigar har et mørkt dæksblad, kan der ofte forventes en sød smag, grundet det høje sukkerindhold i mørke tobaksblade.

Når du tænder en håndrullet cigar, er det vigtigt, at dette enten gøres med cigar tændstikker,
gastænder eller cedertræpinde. Hvis du bruger almindelige tændstikker er det vigtigt, at du lader svovlet brænde væk først. Både almindelige og håndrullede cigarer skal tændes omhyggeligt og langsomt, derfor må de aldrig tændes direkte i flammen. Lad i stedet cigaren blive tændt af varmen over flammen, mens cigaren drejes, for at få fordelt varmen. Først når der er opnået en glød på hele tændfladen, kan det første sug tages. Hvis cigaren går ud, mens du ryger på den, så tænd den blot på samme måde. Håndrullede cigarer bør nydes samme tid som de tændes, da smagen aldrig vil være den samme igen, hvis du vælger at “gemme” resten til senere.

Opbevaring af håndrullede cigarer

Håndrullede cigarer, og almindelige cigarer for den sags skyld, bør så vidt muligt opbevares i en humidor, der sørger for at skabe den perfekte luftfugtighed. Det rigtige miljø for håndrullede cigarer er i en temperatur mellem 18-22 grader og med en luftfugtighed på ca. 70%. Temperaturen svarer til den, vi oplever i de fleste hjem, men luftfugtigheden er desværre langt fra.

Hvis de håndrullede cigarer opbevares i et uåbnet cigarrør, kan de holde sig i op til 3 måneder uden for en humidor. Hvis de håndrullede cigarer derimod ikke er opbevaret i rør eller humidor, vil den “tabe pusten” efter blot fem dage, da hverken temperatur eller luftfugtighed kan kontrolleres.

Ny Tobakslov 2021 - hvad betyder det for udvalg og køb af håndrullede cigarer?

Den nye Tobakslov trådte i kraft d. 1. april 2021 og dikterer, at der ikke længere må vises billeder af tobaksvarer i hverken butikker eller på nettet. Af denne årsag, må Piber som din foretrukne forhandler af håndrullede cigarer heller ikke vise vores udvalg, men blot beskrive dem.

Den nye lovgivning om tobaksvarer har ingen indflydelse på hverken produkter, indpakning eller udvalg. Lovgivningen har ligeledes heller ingen indflydelse på dig som forbruger af håndrullede cigarer, bortset fra at det ikke er muligt at se dem direkte på vores webshop længere.

Vi ved, at det kan være svært at købe produkter på nettet, uden at have mulighed for at se dem først. Derfor tilbyder Piber altid exceptionel kundeservice i verdensklasse, hvor vi står klar til at dele ud af vores ekspertise og viden. Kontakt os gerne på tlf. +45 6441 1163 eller mail vin@piber.dk.
 

Dankort Diners JBC Maestro Visa MasterCard Mobilepay